Eagleman

Når vi en sjælden gang imellem går ud og spiser, går turen de fleste gange til Rudolfov og til “Eagleman”. Stedet hedder egentlig Vinarna U Orla da ejeren noget med Orla til efternavn. Da orla på tjekkisk betyder ørn har han mellem Katka og jeg fået navnet Eagleman. Det bliver næppe mere lokalt end hos Orla og som man kan se på billedet herunder, skilter han og konen ikke meget med, at der ligger en restaurant bag hoveddøren. Total local kalder jeg det når vi ca. en gang om måneden besøger det lille vinarna, enten bare os 2, eller sammen med nogle venner. I går var vi der sammen med Nada for at spise, senere dukkede der lidt flere op.

Rudolfov er den mindre by udenfor Ceske Budejovice hvor Katka levede sin ungdom, inden hun flyttede de ca. 4 km. til den lejlighed vi bor i nu. Så det er en kort tur med bussen. Hun kom ofte hos Orla som teenager, der var højt til loftet og venskabelig atmosfære. Orla åbnede stedet umiddelbart efter kommunismens ophør, før det var det ikke muligt at åbne noget selvstændigt, staten havde overtaget alt. Så restauranten har 25+ år på bagen og indretningen er den samme som dengang.

Hos Orla er der kun åbent torsdag, fredag og lørdag og sådan har det altid været. Det er vel mest af alt et hobbyprojekt for ham og hans kone, han passer bar og restaurant og hun laver maden. Stedet er bygget i kælderen til deres private bolig og ingen ville vide at der ligger en restaurant, hvis man altså ikke lige er lokal fra Rudolfov. Orla har i mange år arbejdet i Østrig som kok, derfor de få åbningsdage. Der kan være ca. 50 spisende gæster og der er som regel fyldt godt op hele aftenen.

Han er en lun gut og der er altid rigtig god stemning. Han slynger omkring sig med vittigheder og tager sig tid til at sætte sig og tale med gæsterne. Kasseapparat og regning er en by langt oppe i Rusland, alt bliver griflet ned på en lap papir og sådan har det også altid været :-).

Denne fredag valgte jeg en ret han kalder Kung Pao, kylling, ris og salat. Pigerne fik den mere traditionelle grillmix med grillet okse, svine og kyllingekød plus en grillet pølse.. Alle retter hos Orla er med salat og den er altid lagt i små særskilte portioner rundt om tallerknen. En ting er sikkert, der er mad nok og de færreste formår at spise helt op. Det er lækkert tilberedt og der er overraskende mange retter at vælge mellem for så lille et sted.

Og ja – jeg er vel nødt til at nævne prisen også. Parpirlapregnskabet for Katka’s grillmix og min Kung Pao, samt 6 store fadøl, lød på svimlende 460 korun. Med drikkepenge rundet op til 500. Det er lige under 150 danske kroner, 75 pr. snude. Jeg tvivler på vi ville kunne få øllene til den pris nogen steder i Danmark… Eagleman aka Vinarna U Orla kan anbefales hvis nogen skulle komme på disse kanter, du er altid velkommen til at kontakte mig, så skal jeg vise vej 🙂

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *