En dansker i Ceske Budejovice

Første indlæg på den nye blog, så det er mest af alt for at præsentere og teste. Det er et par år siden jeg har skrevet nyt på rejsebloggen og nu er den så henlagt men kan stadig læses. Der er gået lidt over 4 år siden jeg flyttede sammen med Katka og hendes søn i lejligheden her i Ceske Budejovice. Jeg vil ikke skrive så meget om tiden der er gået, kig rundt om på siderne for at læse lidt mere hvis du har lyst. Ellers er der en masse indlæg på min Facebookprofil.

Den gamle rejseblog skrev jeg på engelsk, den her har jeg valgt kun skal være på dansk. Jeg har valgt at fjerne alle tilmeldte følgere fra den gamle blog, jeg syntes det var det mest rigtige at gøre. Derfor skal du tilmelde dig på ny hvis du ønsker at følge mine skriblerier. Det bliver ikke noget overvældende og langt fra daglige indlæg, jeg opfatter mig ikke som blogger som sådan. Måske jeg udvikler mig til en 🙂

Opslaget her vil være “pinnet” et stykke tid frem til jeg syntes bloggen er rigtig igang. Derefter vil det falde bagud. Som afslutning på dette første indlæg vil jeg kort præsentere Ceske Budejovice:

Byen er beliggende tæt på grænsen til både Tyskland og Østrig, ca. 160 km. syd for Prag. Her er omkring 100.000 indbyggere, men centrum er lille og overskueligt. Her er ikke så mange seværdigheder, et par større kirker og “Det sorte tårn”. Det er en grøn og smuk by, meget velbevaret med mange gamle bygninger.

Her kommer en del turister, men mest fordi de overnatter her mens de besøger Cesky Krumlov eller Hlobuka slottet, områdets 2 store attraktioner. Naturen omkring byen er med masser af skov, floder og mange søer. Det gør området særdeles egnet til cykel og vandreture.

Fra vores køkkenvindue har vi udsigt til bjerget Klet. Det ligger en 20 km. fra os og er ca. 1100 meter højt. Det ser dog ikke så voldsomt ud herfra da vi selv befinder os i 500 meters højde.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

One Response

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *