Svampejagt

Svampe er en stor hobby for mange mennesker i Tjekkiet, heriblandt også min kæreste, Katka. Sæsonen starter som regel i april og slutter omkring september, afhængig af vejret og svampeart naturligvis. Vi bor i et område som er rigt på skovarealer, så vi har mange forskellige steder at jage dem. Det er lidt forskelligt hvor de kommer frem først og i stort antal, afhængig af hvor meget regn der er faldet. Vi går efter omkring 10 forskellige arter, jeg kender ikke navnet på dem alle men det er overvejende rørhatte og den mest udbredte er Karl Johan.

I lange perioder er høsten meget begrænset og vi må nøjes med nogle få til aftensmaden eller slet ingen. Men så har vi fået en god gåtur med hunden. Andre gange er de piblet frem i løbet af et par dage og vi har begge kurve fulde. Finder vi mange laver vi forskellige retter med det samme af de bedste, supper, små svampekarbonader, som tilbehør i gryderetter o.s.v. Jeg vil skrive nogle opskrifter hen af vejen. Resten enten tørrer vi i en dertil indrettet tørremaskine, sylter eller fryser. Så er der et forråd til vinteren.

Når jeg kalder det “svampejagt” så mener jeg det faktisk bogstaveligt. Næsten. Jeg føler mig lidt som en jæger når jeg skimmer skovbunden for variationer. Og bevæger mig hen mod noget som skiller sig ud og kunne være en frisk og frodig rørhat. Især når det er på en af de ture hvor der ikke vrimler med svampe overalt. Jeg får lidt det kick som jeg tror jægere får når de har øje på et dyr og fingeren bevæger sig til aftrækkeren. Ikke at jeg ved noget om det, jeg er en af dem som har svært ved at slå en fortabt fugleunge ihjel og ikke kunne skyde på noget som helst.

Jeg plukkede aldrig svampe i Danmark, så det er noget jeg har lært hernede. Det ville også bare være gået galt, der skal altså en vis viden til. Jeg kender fluesvampene og ved naturligvis at man lader dem stå, medmindre man er en viking på vej på togt. Men det sker stadig at jeg får puttet en i kurven som Katka hiver ud med et “vil du virkelig slå os begge ihjel”. Der er bare nogle små bæster som ligner noget der kunne blive lækkert på en pande, men som i virkeligheden er små dødsfælder. Eller i hvert fald kunne give en madforgiftning.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *