Tur til Blansko

I dag var vi på en af de mange ture vi går i de tjekkiske skove og bakker/bjerge. Denne gang gik turen mod syd, en små 30 km fra CB og tæt på den østrigske grænse. Målet var det lille bjerg Hradištský Vrch, hvor der står et træ tårn på toppen. Det er nær landsbyen Blansko hvor vi parkerede bilen. Blansko ligger lidt uden for den lidt den lidt støtte Kaplice. Meggie (hunden) var naturligvis med på denne skønne sensommerdag, hvor vi stadig kunne bevæge os udenfor i shorts og T-shirt. 22 grader nåede temperaturen op på. Vandreturen op til toppen var lidt drøj på de stejle stier, men ruten var ikke så lang. 6 km. i alt, inklusiv et længere fladt stykke.

Det var egentlig meningen vi ville på en svampetur på vejen hjem, men da der var små klynger at finde i skovbunden på bjerget måtte mit kamera undvære sin taske så vi kunne plukke dem vi fandt. Særligt en art var der en del af, på tjekkisk kaldet Klouzek sličný. Så vidt jeg kan finde frem til burde den hedde Rødbrun Lærke-slimrørhat på dansk, men jeg tror ikke den er særlig udbredt i Danmark. Den er lille og slimet som det danske navn ganske rigtigt indikerer, den største vi fandt kun 4 cm. høj. Desuden fandt vi lidt små kantareller og de vil alle blive til ingredienser i en suppe i morgen.

Hradištský, Vrch 776 m.
Klouzek sličný (makro foto)

Efter en god times vandring nåede vi op til tårnet på toppen af bjerget. Da Katka ikke er så meget for højder blev hun nede ved foden sammen med hunden. Hun er jo en aflang mix af en sort gravhund og en race vi ikke kender. Den slags hunde får ofte problemer med ryggen, hvilket især trapper kan fremskynde. Så hun bliver altid nede. Det var fremragende klart vejr så jeg kunne se langt ned i Østrig og mindst op til Ceske Budejovice mod nord. Klet bjerget er 25 km. derfra, men det snyder lidt på billedet herunder da jeg zoomede ind for at man kan genkende det. Klet er ca. 300 meter højere end toppen af tårnet, så ingen udsigt bag ved det.

Rozhledna
Klet bjerget set fra tårnet. 25 km. derfra.
Katka og Meggie ventede neden for tårnet.
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *